Nu har mange af jer været så gode at skrive tips til bryllupslokationer, da vi stadig stod uden selskabslokaler tilbage i august måned, og selvom informationen ligger tilgængeligt i kommentarfeltet i forrige indlæg, så synes vi alligevel, at vi ville samle de mange gode idéer til ét indlæg. Så kan fremtidige brude og brudgomme forhåbentlig finde lidt inspiration og info, uden at skulle trawle 50 websites igennem (som vi gjorde!). Der er virkelige mange romantiske, rustikke, smukke og seje lokationer imellem. Faktisk får vi lyst til at holde en ny fest hver gang, vi tjekker en ny lokation ud. Men det bliver vist lidt for dyr en omgang også at fejre papir-, træ-, kobber- og alskens andre bryllupsjubilæer med hver sin fest! :)

Vi har langt om længe lagt os fast på en lokation for vores eget bryllup, men vi vil trække spændingen lidt længere, inden vi afslører hvilken en, der er tale om. Men vi kan sige så meget, at der er vanvittigt smukt og at faciliteterne er virkelig blærede!  Så nu glæder vi os enormt meget til sommeren 2018 går på hæld og vi kan holde verdens bedste fest :) Vi regner med at skulle besøge stedet igen til december – så kan det tænkes at vi knipser nogle små glimt derfra, som vi kan dele herinde.

 

Hermed vores liste med bryllupslokationer i og omkring Aarhus (fordele og ulemper til “Arrangér selv” er skrevet ud fra vores egne behov – og skal blot ses som vejledende):

 

ARRANGÉR SELV:

 

– Bogensholmlejren

 

Fordele: Ligger naturskønt, masser af plads, mulighed for overnattende gæter

 

Ulemper: Ligger afsides og kræver en del praktisk og logistisk planlægning

 

Pris: På forespørgsel

 

– Elværket

 

Fordele: Billig leje, flotte lokaler, central beliggenhed

 

Ulemper: Weekender er ofte booket langt ud i fremtiden, ligger klods op ad knap så køn boligblok

 

Pris: 5.500,- for en weekend

 

– Grimfest (leje af terrasse + KostBar)

 

Fordele: Billig leje, bus 4A næsten til døren og natbusser til Aarhus, hyggelige og uformelle omgivelser

 

Ulemper: Det er udendørs, så man skal ha’ vejret med sig

 

Pris: På forespørgsel. Kontakt Aage på aage@grimfest.dk

 

– Harlev Mølle

 

Fordele: Billigt, ligger naturskønt, meget stemningfuldt

 

Ulemper: Meget populært, så der skal bookes i meget god tid

 

Pris: 8.000,- (for det store festlokale), 12.000,- for hele stedet

 

– LYNfabrikken

 

Fordele: Sej og anderledes lokation, lækker tagterrassen

 

Ulemper: Nul parkeringspladser,

 

Pris: 7000,- for caféen (per dag), 3000,- for Heimat-spisesalen

 

– Grundfør Forsamlingshus

 

Fordele: Billigt og hyggeligt

 

Ulemper: Ligger lidt afsides, knap så romantisk/stemningsfuldt

 

Pris: 5000,- (for to dage)

 

– Kjelsø Lejren

 

Fordele: Mulighed for overnattende gæster, relativt billigt

 

Ulemper: Ligger afsides og kræver en del praktisk og logistisk planlægning

 

Pris: ca. 10.000,-

 

– Laden v. Eskerod (Kellersgaard)

 

Fordele: Smukt og rustikt selskabslokale

 

Ulemper: Kræver meget planlægning på egen hånd

 

Pris: På forespørgsel

 

– Frontløbernes Black Box

 

Fordele: Rå og anderledes lokation, ligger meget centralt

 

Ulemper: Få parkeringspladser

 

Pris: På forespørgsel

 

– Laden v. Clausholm Slot

 

Fordele: Smuk, historisk beliggenhed

 

Ulemper: Kræver meget planlægning

 

Pris: 16.000,- for en weekend

 

– Selskabslokale på Møllerup Gods

 

Fordele: Smuk, historisk beliggenhed, mulighed for overnatning

 

Ulemper: Kræver en del praktisk og logistisk planlægning

 

Pris: fra 15.000,-

 

– Det Gamle Gasværk

 

Fordele: Billigt og centralt

 

Ulemper: Knap så romantisk og stemningsfuldt

 

Pris: 4600,- (hele weekenden)

 

– Sjørupgaard

 

Fordele: Smuk beliggenhed og bygning, mulighed for overnatning

 

Ulemper: Kræver meget planlægning

 

Pris: Fra ca. 30.000,- inkl. overnatning

 

– Kaløvig Center

 

Fordele: Virkelig smuk beliggenhed, lækre omgivelser

 

Ulemper: I den dyre ende

 

Pris: 36.000,- inkl. overnatning

 

– Walthers Hvile

 

Fordele: Smuk beliggenhed ved stranden, plads til overnattende gæster

 

Ulemper: Lidt nedslidt, gæster skal transporteres til Samsø

 

Pris: 28.000,- inkl. overnatning

 

– Den Gamle By

 

Pris: På forespørgsel